You are here

Søg uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse

Når du har meldt dig ledig i UngeGuiden eller i Jobcentret, så kan du søge om uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse.

Du kan søge ved at benytte ansøgningsknappen længere nede på siden. Du logger ind med NemID og søger digitalt. Har du ikke NemID, så kan du udfylde skemaet digitalt, printe ud, underskrive og sende det sammen med den nødvendige dokumentationen til Ydelsescenter, Rådhusbuen 3, 4000 Roskilde.

Den nødvendige dokumentation er kontoudskrifter, som går tre måneder tilbage. Har du været i job inden for de sidste tre måneder, så skal der også sendes lønsedler for denne periode. Bor du i en lejebolig, hvor dit navn står på lejekontrakten, så skal du også sende en kopi af denne.

Ydelsescenter behandler din ansøgning så hurtigt som muligt, når din ansøgning og den rette dokumentation er modtaget. Er dokumentationen ikke modtaget senest 10 dage fra ansøgningstidspunktet, vil du få afslag. Du må herefter melde dig ledig og søge igen. Du finder kontaktinformation på Ydelsescenter nederst på siden.

Du kan tidligst blive berettiget til at modtage uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, fra det tidspunkt du søger, og er meldt ledig hos Jobcentret eller UngeGuiden.

Udbetaling af ydelsen er bagudbetalt, og du vil modtage pengene på din NemKonto den sidste dag i måneden.

UngeGuiden kan hjælpe dig med at søge om ydelse

Har du brug for hjælp til at søge uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, så kan UngeGuiden hjælpe dig.

Vi har opstillet PC’er, hvor det er muligt at søge fra. Dermed kan vores medarbejdere guide dig igennem ansøgningen, hvis der skulle opstå nogle problemer undervejs.

Når du skal søge om ydelse hos UngeGuiden, så er det vigtigt, at du husker følgende:

  • NemID
  • Kontoudskrifter som går tre måneder tilbage
  • Lønsedler som går tre måneder tilbage, hvis du har haft arbejde inden for denne periode
  • Kopi af lejekontrakt hvis du bor i en lejebolig, og dit navn står på lejekontrakten
  • Du skal tænke over valg af uddannelse
  • Du må ikke have værdier for over 10.000 kr. Det kan derfor være et problem, hvis du eksempelvis har en børneopsparing eller en bil

Kontakt

Job og Ydelse
Rådhusbuen 3
4000 Roskilde
Administration Social Job og Sundhed
Tlf 46 3 1 30 0 0

Senest opdateret

27.04.2017