Akut boligmangel

UngeGuiden kan desværre ikke hjælpe dig med at finde en bolig. Du har selv et ansvar for, at du har et sted at bo.

Du kan søge bolig gennem den boligsociale venteliste

Står du i akut boligmangel, og har du brugt alle muligheder for at finde en bolig, så kan Roskilde Kommune måske hjælpe dig. Du kan søge om at få anvist en bolig via den boligsociale venteliste.

Bliver du godkendt til en boliganvisning, vil du blive tildelt en bolig efter en venteliste. På ventelisten vil du blive prioriteret ud fra en faglig vurdering af din ansøgning.

Voksenservice i Roskilde Kommune behandler din ansøgning om boliganvisning. Du finder kontaktinformation nederst på siden.
 

Søg bolig sideløbende med ventelisten

Idet der kan være lang ventetid, er det en god idé, hvis du aktivt bruger alle muligheder for at finde en bolig, selvom du er skrevet op på ventelisten for boliganvisninger. Længere nede på siden finder du links til forskellige hjemmesider, hvor du kan søge efter en bolig. I nødstilfælde må du kontakte dit netværk og bo midlertidigt hos familie eller venner.

Voksenservice i Roskilde Kommune behandler din ansøgning om boliganvisning. Du finder kontaktinformation nederst på siden.
 

Boligsituation og uddannelsesstop

Bor du i en studiebolig, selvom du ikke længere er i uddannelse, så kan du i nogle tilfælde få dispensation, så du ikke bliver smidt ud af din bolig.

Når du har gennemført en uddannelse og ikke skal starte på en ny uddannelse efterfølgende, så er det altid en god idé, at du skriver dig op i et eller flere boligselskaber i god tid forinden. Boligselskabet Sjælland har mange lejeboliger i Roskilde og omegn, så det kan være et godt sted at starte din søgning.

Boliganvisning