You are here
Hvem er vi
Hos Ungeguiden har vi tilknyttet kompetente uddannelsesvejledere og socialrådgivere, så der kun er én enkel indgang for dig som ung i Roskilde Kommune, hvis du har brug for hjælp til at starte på en uddannelse eller få et job. Derudover rådgiver og vejleder vi dig, så godt vi kan, i forhold til andre kommunale områder.
Uddannelsesvejledningen hjælper dig op til 25 år, som har brug for støtte til at vælge den uddannelse, der er den rette for dig
Vi vejleder særligt dig, der:
-
Går i 8., 9. eller 10. klasse og ikke er uddannelsesparat
-
Er færdig med folkeskolen eller privatskole, men ikke er i gang med en ungdomsuddannelse
-
Går på en ungdomsuddannelse, men er i tvivl om det er det rigtige sted for dig
-
Har fravalgt din uddannelse og er i tvivl om, hvilken uddannelse du nu skal i gang med
Ungeguiden hjælper unge mellem 18 og 29 år, som ikke er i gang med en uddannelse, er arbejdsløse og samtidig ikke er medlem af en A-kasse
-
Har du brug for information om forskellige uddannelser eller hjælp til at vælge en?
-
Mangler du vejledning om jobansøgning, eller vil du vide, hvilke muligheder du har som arbejdsløs?
-
Vil du gerne vide mere om dine muligheder for at få økonomisk hjælp, kontanthjælp eller andre former for økonomisk ydelse eller støtte?
Kan du svare ja til et eller flere af ovenstående spørgsmål, så henvend dig i Ungeguiden eller søg information her på siden – vi står klar til at hjælpe dig videre.
Husk NemID, når du henvender dig
Henvender du dig i Ungeguiden for at få hjælp til at søge ydelse eller uddannelse, så skal du huske at medbringe dit NemID.
Inden du henvender dig, er det altid en god idé at tænke over din vej til uddannelse eller job – hvad er dine fremtidsdrømme?