
Om Børne-, unge- og familievejledning
Børne-, unge- og familieteamet yder støtte til børn og unge op til 18 år med psykisk sårbarhed, samt rådgivning og vejledning.
Børne-, unge- og familieteamet er et socialfagligt team med indgående ekspertise i socialpædagogisk arbejde med børn og unge med psykosociale udfordringer.
Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barn, den unge og dennes familie. Målet er at medvirke til udvikling og styrkelse af barnets eller den unges livskvalitet.
Som en integreret del af tilbuddet til barnet/den unge tilbydes der en indsats til forældre og søskende.
Alle indsatser skal visiteres via barnets sagsbehandler i Børn og Unge.