
Hvem kan du møde på messen?
Her finder du en oversigt over de uddannelsessteder, du kan møde på messen. Hvert uddannelsessted har skrevet lidt om, hvad uddannelsen går ud på.
Der er flere muligheder, end du tror.
10. klasse og efterskoler
Livskompetencer
10. klasse år på Skt. Josefs Skole er seriøs undervisning i gode lokaler, spændende projekter, nærværende lærere, studieture, uddannelsesvejledning og nye venner.
Skt. Josefs Skoles danner og uddanner eleverne til at træffe etisk funderede valg nu og videre i livet. Den faglige udvikling står ikke alene. Eleverne udvikler sig personligt og socialt, på 10 måneder, så de bliver klar til deres ungdomsuddannelse. Andre kompetencer end de klassisk faglige er helt centrale. I 10. klasse på Skt. Josefs Skole kalder vi dem for ”Livskompetencer” eller ”Skills for Life”.
Vi forventer, at du betragter skolen som din arbejdsplads, og at du hver dag møder velforberedt og klar til at deltage aktivt i dagens arbejde.
Til gengæld garanterer vi engagerede lærere og en personlig vejleder, der giver dig den nødvendige støtte i din faglige og personlige udvikling.
Langt de fleste af vores elever fortsætter på en ungdomsuddannelse, enten på gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse.

Hjembæk Efterskole er en skole for læsesvage elever, som har stave- og læsevanskeligheder og ordblindhed. På skolen tilbydes et efterskoleophold med fokus på den enkelte elevs personlige og faglige udvikling, hvor du kan udfolde sig og modnes i samvær med elever i samme situation. Som efterskole lægger skolen stor vægt på tryghed og personlig udvikling i fællesskab med nye venner. Skolen søger at give dig mulighed for at opleve de gode sider ved boglig læring og uddannelse. Skolen optager elever til 8., 9. og 10. klasse.

Efterskolen Lindenborg
Efterskolen Lindenborg er en musik- og Idrætsefterskole, hvor fællesskab, tryghed og personlig udvikling er i centrum. Vi har fokus på både den personlige, sociale og faglige udvikling, og vi arbejder målrettet på at skabe et miljø, hvor ansvarlighed, respekt og medmenneskelighed trives. Vores mål er, at et ophold på Efterskolen Lindenborg bliver et år fyldt med oplevelser, stærke relationer og gode minder – og et vigtigt skridt på vejen mod voksenlivet.
Efter 9. klasse har du mulighed for et anderledes skoleår rettet mod din fremtid. Er du i tvivl om, hvilken vej du vil gå, søger du stærke fællesskaber og tid til fordybelse, mangler du karaktererne til at komme videre, eller har du bare brug for et ekstra år, inden du starter på din ungdomsuddannelse, er TCR noget for dig.

10. klasse på Roskilde private Realskole tilbyder
Høj faglighed og plads til fordybelse
I 10. klasse på Roskilde private Realskole tilbydes eleverne et år, hvor der er fokus på faglig- og personlig udvikling, så eleverne er bedre rustet til en ungdomsuddannelse. Vi vægter meget højt, at eleverne trives og føler sig trygge, da det netop er sådan, at de kan fordybe sig og dygtiggøre sig.
Vores erfarne og dygtige lærere går langt for at skabe et godt læringsmiljø. Sammen med eleverne skaber vi et miljø, hvor der er respekt for hinanden, så der både er plads til fejl og succesoplevelser.
Fokus på kvalitet i undervisningen
Et år i 10. klasse på Roskilde private Realskole har til formål at forberede eleverne til en ungdomsuddannelse. Vi skaber optimale læringsbetingelser, hvor eleverne er trygge og derfor gør vi meget ud af at anerkende eleverne, og vi hjælper dem med at støtte hinanden i at deltage aktivt i timerne uanset niveau. Vi tager hensyn til elevernes individuelle potentiale og niveau. Vi udfordrer og dygtiggør eleverne, for at styrke deres faglige- og sociale kompetencer, så de er klar til nye udfordringer efter et år i 10. klasse.
Vi opfordrer eleverne til at være positive i læringssituationen, til at være nysgerrige på verdenen omkring dem og til at yde deres bedste for at få mest muligt ud af deres tid her.
Fællesskaber, relationer og trivsel
Der er ingen, der kan klare sig igennem en 10. klasse alene. Derfor forsøger vi altid at styrke fællesskaberne på skolen, så der er gode relationer både i klassen, men også på tværs af klasser og årgange. Vi tilbyder mange sociale og faglige arrangementer og events i 10. klasse på Roskilde private Realskole, så eleverne både kan forbedre deres faglighed og deres sociale liv. Det inkluderer også en udlandstur i starten af 10. klasse for at ryste eleverne i klassen sammen.
Elevernes trivsel er det vigtigste for os, og vi stræber derfor efter at skabe et trygt læringsmiljø, hvor de styrker og bekræfter hinanden, så deres tid i 10. klasse bliver så givende og læringsrig som overhovedet muligt.
For flere spørgsmål til vores 10. klasse eller om Roskilde private Realskole, kan vi kontaktes på telefon: +45 3150 0000 eller på mail: rpr@rprroskilde.dk.
Få styr på det faglige
Du bliver undervist af dygtige, engagerede lærere med stor erfaring i at støtte elever i at dygtiggøre sig i de fag, som de har svært ved. Fik du aldrig helt styr på potensregning, eller kniber det med at bøje de engelske verber rigtigt, så er Roskilde private Realskole den rette skole for dig.
Masser af tid til dig
Med maks. 16 elever i 10. klasse er der masser af tid til den enkelte elev i timerne. Det er en af grundene til, at du vil opleve at forbedre dig hurtigt.
Studietur til Berlin
Skoleåret skydes i gang med en studietur til Berlin, som ryster klassen sammen og giver alle nogle fantastiske oplevelser.
Gå ikke glip af et år, du aldrig vil glemme.
Gymnasiale uddannelser
ASF-SAFE-linjen på Høje-Taastrup Gymnasium er målrettet unge med ASF og unge med lignende behov.
Man får en studentereksamen på et højt fagligt niveau i en rolig og struktureret ramme. Der er både tilbud om sproglige, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige studieretninger.
ASF-SAFE-linjens særlige kendetegn er et trygt miljø, mentorordning, et levende socialt liv på linjens 12 klasser, et lærerteam med tæt samarbejde omkring klassen og udbygget støtte i 3g til at komme videre efter studentereksamen.
Høje-Taastrup Gymnasium tilbyder også HF og ordinær 3-årig STX.

En studentereksamen fra Handelsgymnasiet klæder dig godt på til videregående uddannelse og til job i Danmark eller udlandet. Du kan vælge mellem topaktuelle studieretninger inden for fx markedsføring, økonomi, iværksætteri og sprog, hvor du bliver undervist af engagerede gymnasielærere i nye spændende fag. Du bliver en del af et fællesskab med mange sociale aktiviteter, og du får mulighed for at danne nye venskaber i både din klasse og på tværs af årgange og uddannelser.

HF i gymnasiet – den hurtige vej til videre uddannelse
Himmelev Gymnasium og Roskilde Gymnasium
Tag en målrettet 2-årig HF-uddannelse på et gymnasium, hvor du går sammen med andre unge og er en del af et stærkt socialt fællesskab.
HF er for dig, der gerne vil se, hvad din faglige viden kan bruges til i virkeligheden. Det handler om at få ny viden på et højt niveau og samtidig også lære, hvordan denne viden kan bruges ude i den virkelige verden. Samtidig betyder det en masse for uddannelsen og din personlige udvikling at tage din HF på et gymnasium, hvor dagligdagen vil være præget af både faglige og sociale aktiviteter.
Du kan vælge mellem flere forskellige fagpakker, der alle giver adgang til en meget bred vifte af videregående uddannelser. Læs mere om fagpakkerne og om studiemiljøet i gymnasiet i nedenstående hæfte om gymnasierne og på skolernes hjemmesider

STX Gymnasier i Roskilde
HF-SØFART er en ungdomsuddannelse, hvor man både får en fuld HF og samtidig uddannelsen som skibsassistent. Uddannelsen varer i alt 3 år og der er mulighed for at bo og spise på den tilknyttede søfartsskole.

Bliv en del af vores 12 hf-klasser i et fedt fællesskab på en skole midt i Roskilde by.
Vi har både 2-årig hf samt 3-årig hf for ordblinde og 3-årig hf i en HFA+ klasse (unge med diagnoser).
Vi tager på studieture og ture ud af huset. Der er fokus på det sociale studiemiljø med fredagsbar, fester, brætspilseftermiddage, OL-dag og temadage på tværs af klasserne.

HF enkeltfag
Der er også HF enkeltfag, hvor du selv kan sammensætte de fag, du ønsker. For at blive optaget på enkeltfag skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse mindst et år tidligere.

AVU
På HF og VUC Roskilde tilbyder vi fag på 9.-10. klasse niveau – kaldet AVU.
Det er primært for dem over 25 år, men der er undtagelser – tal med vores vejledere.
Pulsen Gymnasium er Region Sjællands største gymnasium med HTX. På Pulsen Gymnasium mødes science, tech, innovation og design – og teori bliver til praksis. Her læser du ikke kun teori – du afprøver den i virkeligheden.

STX på Roskildes almene gymnasier
Himmelev Gymnasium, Roskilde Gymnasium og Roskilde Katedralskole
Glæd dig til gymnasiet! STX er den mest søgte ungdomsuddannelse i landet. Gymnasiet tilbyder et fagligt højt niveau og et meget velfungerende studiemiljø. Og så har uddannelsen blikket rettet mod en fremtid, hvor eneste konstant er forandring. Med en almen studentereksamen får du en solid ungdomsuddannelse, der giver adgang til alle videregående uddannelser.
Du kan vælge studieretning inden for fire hovedområder: Naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og musik. Det betyder, at du på stx møder elever med vidt forskellige interesser. Her er plads til at nørde, lege og dyrke din nysgerrighed, og du får rig mulighed for at udfolde dig på scenen, på banen og bag kameraet.

STX Gymnasierne i Roskilde
The IB Diploma Programme (IB DP) is a two-year pre-university programme. It is academically challenging and recognised by universities in Denmark and around the world. The IB DP offers a broad, balanced and connected curriculum. As an IB student, you study six subjects alongside the IB core: CAS (Creativity, Activity, Service), TOK (Theory of Knowledge) and the Extended Essay (EE). The IB DP is an alternative to the Danish STX, and the language of instruction is English
Erhvervsuddannelser + EUX
Eux Business
Med Eux Business får du en erhvervsfaglig studentereksamen med fag på høje niveauer, hvor du både kan søge elevplads eller starte på videregående studier. Eux Business er for dig, som ønsker en ungdomsuddannelse, der kombinerer teori og praksis og åbner for mange muligheder videre. Du bliver hurtigt klar til en karriere på kontor eller inden for butik, handel eller event. Du kan for eksempel blive speditør, dekoratør, handelsassistent eller eventkoordinator.
Eud Business
Eud Business er en merkantil erhvervsuddannelse, hvor du som udgangspunkt skal gå i skole et år og være elev i en virksomhed i to år. Med Eud Business får du den bedste start på karrieren og bliver klar til en fremtid inden for butik, handel eller event. Du får en god grunduddannelse samtidig med at du udvikler dig personligt. Elevtiden i en virksomhed giver dig joberfaring, du kan skrive på dit cv, når du skal videre med din karriere.






Roskilde Tekniske Skole udbyder omkring 30 erhvervsuddannelser (eud). Flere af dem kan tages som erhvervsfaglig studentereksamen (eux), så du er endnu bedre rustet til at tage en videregående uddannelse.
Hos os får du fede oplevelser og nye kammerater. Vi starter med at ryste jer godt sammen, så I får et godt fællesskab i klassen og er klar til læreplads og faglige udfordringer.

DI Byggeri er en brancheorganisation under Dansk Industri, som har medlemmer i hele værdikæden i bygge- og anlægsbranchen – fra små enkeltmandsvirksomheder og store entreprenører til bygherrer, rådgivere, producenter og leverandører af byggematerialer og digitale løsninger.
Vi arbejder målrettet på at tiltrække og uddanne nye faglærte til branchen. Inden for uddannelserne dækker DI Byggeri især erhvervsuddannelser med fokus på håndværk, teknik og byggefag, fx tømrer, murer, elektriker, struktør, og andre tekniske uddannelser. Medlemmerne tilbyder attraktive lærepladser og en god kultur for unge, og lægger vægt på et tæt samarbejde med erhvervsskoler.
ZBC er en af Danmarks største erhvervsskoler med mange spændende uddannelser. På uddannelsesmessen kan du møde ZBC og høre mere om uddannelserne Gourmetslagter, Procesoperatør, Sikkerhedsvagt, Bager, Konditor, Gastronom, Pædagogisk Assistent og SOSU. Kom forbi vores stand og få en snak om dine muligheder eller hør vores oplæg hvor vores elever fortæller om deres uddannelser.

Hos JUUL Erhvervsskole uddanner vi fremtidens chauffører og lagerfolk med fokus på praksis og virkelighed. Her lærer du ikke kun ved at lytte, men ved at prøve tingene af og få erfaring, du kan bruge fra dag ét.
Du kan tage uddannelsen som Faglært Godschauffør eller Faglært Buschauffør – eller starte på grundforløbet inden for Lager og Transport. Undervejs får du de nødvendige kørekort og certifikater, som åbner døren til en branche med gode jobmuligheder.
Skolen ligger ved Roskilde med moderne faciliteter, manøvrebane og køreteknisk anlæg. Og for at gøre det nemt i hverdagen tilbyder vi gratis transport til og fra Roskilde st.
Hos JUUL er der plads til forskellighed. Vi ved, at man lærer forskelligt – og derfor gør vi os umage for, at alle får de bedste forudsætninger for at lykkes.

Uddannelsesteamet - Sundhed og Omsorg
Uddannelsesteamet ansætter SOSU-elever til Roskilde Kommune, hvor vi tilbyder spændende uddannelsesforløb inden for social- og sundhedsområdet. Som SOSU-elev hos os bliver du en vigtig del af hverdagen for borgere i kommunen og får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Du får praktisk erfaring, tæt vejledning og indblik i arbejdet med omsorg, pleje og rehabilitering. Vi søger elever, der har lyst til at arbejde med mennesker og gøre en positiv forskel i hverdagen.
NEG - plastmageruddannelsen
Mød NEG og hør mere om plastmageruddannelsen
Fra januar 2027 udbyder NEG plastmageruddannelsen, som kombinerer teknologi, produktion og praktisk håndværk.
På vores stand kan du høre mere om uddannelsen og få et indblik i en branche med moderne teknologi, gode jobmuligheder og stor efterspørgsel på faglært arbejdskraft.
Kom forbi og få en snak om uddannelsen, lærepladser og dine muligheder som fremtidens plastmager.
Udveksling
EF Danmark sender unge mennesker ud i verden på sprogrejser, studieår, sprogkurser samt high school ophold. Med destinationer i 50 lande, 7 forskellige sprog er mulighederne med EF uendelige, uanset om du overvejer et par uger, måneder eller et helt år, så har vi udlandsopholdet du drømmer om.
Oplev verden som helt ung – og få en helt særlig indgang til et udviklende ungdomsliv.
Er du mellem 15 og 18 år og kunne ønske dig at få uforglemmelige oplevelser - møde nye venner og opleve andre kulturer, så er Rotarys 1-årige (Long Term) udvekslingsprogram helt sikkert lige dig.
Programmet tilbyder unge en oplevelse for livet, med mulighed for at udvikle interkulturel forståelse, styrke sprogfærdigheder og skabe stærke internationale relationer.
Rotary Danmarks ungdomsudvekslingsprogram er en del af Rotarys globale netværk, hvilket betyder, at deltagerne kan rejse til en række lande i hele verden og blive en del af et fællesskab af unge, der også ønsker at gøre en forskel. Programmet er designet til at fremme fred og forståelse på tværs af kulturer ved at give unge chancen for at opleve verden fra et nyt perspektiv. Rotary Danmark støtter aktivt unge i deres udvikling og tilbyder dem en platform for at skabe stærke relationer og værdifulde livserfaringer.

Er du klar til dit livs eventyr?
AFS Interkultur er en international non-profit organisation. Organisationen tilbyder udvekslingsprogrammer for unge mennesker, som ønsker at studere og leve i udlandet i en længere periode. Gennem AFS får deltagerne mulighed for at opleve en anden kultur, bygge globale netværk og udvikle deres personlige kompetencer. Programmet støtter både udenlandske elevers ophold i Danmark og danske elevers ophold i hele verden.
Andre tilbud
BGK Roskilde er et treårigt billedkunstnerisk grundkursus for unge mellem 15 og 25 år, der ønsker at udvikle deres kunstneriske talent med henblik på at søge ind på Kunstakademiet eller andre videregående kunstneriske uddannelser. BGK kan med fordel kombineres med en ungdomsuddannelse, da alle aktiviteter ligger uden for almindelig skoletid.
Adresser
- Byens Hus, Stændertorvet 1, 2. sal, 4000 Roskilde
- Kulturskolen Roskilde, Planetvej 30, Blok 4, 4040 Jyllinge
Kontakt for yderligere info
Kunstfaglig leder Astrid Winsløw Hammer
+45 21 33 83 35 / astridwh@roskilde.dk

FGU står for Forberedende Grunduddannelse. Det er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, som har brug for at blive rystet bedre sammen – både fagligt, personligt eller socialt – før de kan gå i gang med en ungdomsuddannelse (som en erhvervsuddannelse eller gymnasiet) eller få et job.
Her er de vigtigste punkter om FGU:
De tre uddannelsesspor
FGU er fleksibelt og tilpasses den enkelte elev. Man vælger ét af tre spor, alt efter hvordan man lærer bedst:
AGU (Almen grunduddannelse): For dig, der vil styrke dine boglige færdigheder. Undervisningen minder mest om almindelig skole med fag som dansk, matematik og engelsk, men med fokus på praksis. Det peger ofte mod HF eller en erhvervsuddannelse.
PGU (Produktionsgrunduddannelse): For dig, der lærer bedst med hænderne. Undervisningen foregår på skolens egne værksteder – det kan være alt fra madlavning og træarbejde til medieproduktion eller byggeri.
EGU (Erhvervsgrunduddannelse): En meget praktisk linje, hvor du er i virksomhedspraktik det meste af tiden og lærer arbejdet på en rigtig arbejdsplads.
Tag udfordringen – bliv værnepligtig i Forsvaret!
Har du mod på at prøve dig selv af?
I Forsvaret får du en oplevelse for livet – uanset om du drømmer om uniformen, vil teste dine grænser, eller bare finde ud af, hvad du virkelig kan.
Som værnepligtig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor du lærer at samarbejde, tage ansvar og holde hovedet koldt – også når det bliver hårdt.
Du får både fysisk træning, praktiske færdigheder og personlig udvikling, som du kan bruge resten af livet.
Kom og snak med os – vi har selv prøvet det, og vi fortæller gerne, hvordan det virkelig er at være værnepligtig og hvordan en karriere i Forsvaret kan se ud.
Studievalg Danmark
Studievalg Danmark er en national vejledningsinstitution, der er forankret i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Når man er i gang med eller færdig med sin ungdomsuddannelse, vejleder vi om alle uddannelser i Danmark og hjælper dig med at finde den rigtige vej.
Roskilde Kommune samarbejder med Roskilde Gymnasium, Roskilde Handelsskole, Roskilde Katedralskole, Himmelev Gymnasium, Roskilde Tekniske skole og Roskilde 10. Klassecenter om særlige rammer for elever, der dyrker eliteidræt. Du kan søge Team Danmark om at få en sportslig godkendelse hos dem, eller du kan søge en lokal sportslig godkendelse hos eliteidrætssekretariatet.
