Kvalitetssikring af uddannelsesvejledning

I følge vejledningsloven skal kommunen på deres hjemmeside offentliggøre aktuelle mål og rammer for vejledningen samt kommunens resultater af vejledningsindsatsen.

Roskilde kommune har i den forbindelse valgt at bruge Undervisningsministeriets data inden for området.

Data er her overgangsfrekvenser fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Man kan se dataen i forskellige rapporter på undervisningsministeriets hjemmeside. 

Der arbejdes løbende med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af Uddannelsesvejledningen. Systemet for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Uddannelsesvejledningen arbejder med kvalitetsudvikling og sikring af uddannelsesvejledning af unge i og uden for skole i samarbejde med Skole og Klub. Der afholdes således kvartalsvis møder mellem Skole og Klub og Uddannelsesvejledningen, hvor aktuelle problematikker vender, indsatser i forhold til gældende lovgivning vendes, og hvor samarbejdet kontinuerligt udvikles.

Uddannelsesvejledningen samarbejder desuden tæt med de lokale ungdomsuddannelser i Lederforum for uddannelsessamarbejdet, der mødes fire gange årligt. Her er De politisk fastsatte måltal for søgning til ungdomsuddannelser pejlemærker for samarbejdet.

I kvalitetssikringen inddrages også kommunens resultater af vejledningsindsatsen. Disse resultater hentes fra Undervisningsministeriets data inden for området. Data er overgangsfrekvenser fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Data kan ses i rapporter på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Sammenhængende plan for vejledning:

Tilbage i 2018 blev den politiske aftale ‘Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden’ vedtaget. Med denne politiske aftale blev det vedtaget, at alle kommuner skal have en sammenhængende plan for vejledning. Planen skal beskrive de vejledningsaktiviteter, der primært knytter sig til 8. og 9. årgang. Det skal være en plan der viser de indsatser og den undervisning, der er relateret til elevernes overgang til og valg af ungdomsuddannelse.

Det er Roskilde Kommunes ønske, at elever i 8. og 9. klasse og deres forældre med den sammenhængende plan for vejledning oplever, at vejledningsaktiviteter indgår i en sammenhæng med de øvrige aktiviteter i elevernes hverdag. Den sammenhængende plan for vejledning skaber et fælles udgangspunkt for uddannelsesvejledere og skoler, så de sammen kan støtte eleverne på deres vej mod en ungdomsuddannelse. Den sammenhængende plan for vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem Skole og Klub og Uddannelsesvejledningen.

Roskilde Kommunes sammenhængende plan for vejledning og tilhørende aktiviteter kan ses i nedenstående dokumenter.